Jury - Forårsudstillingen 2010 + 24/7
Claude Closky (FR), f. 1963, formand for juryen.
Kunstner og kurator. Bor og arbejder i Paris.
» CV.pdf
Closky arbejder med et væld af medier og materialer: fotografi, video, objekter, projektioner, installation, websites, collage, tekst, magasiner og bøger.
Ved første øjekast er Claude Closky en kunstner hvis værker er nærmest immaterielle, uden fysisk form og materialitet. Han gør rig brug af elektroniske medier og nogle af de objekter han skaber afslører ikke sig selv med det samme: bøgerne for eksempel. Blandt de materialer han benytter – billeder, tekster, tal og lyde samplet fra omgivelserne – er sproget det mest direkte instrument til at gribe alt dette. Men det gør ikke hans værker mindre optaget af deres materialitet, deres grad af synlighed og hvorledes de manifesterer sig rumligt.
Closky er optaget af kommunikation som den fremstår i dens mest hverdagslige form og blotlægger den ved diskret at reartikulere den, eller ved at redistribuere visualitet eller ord. Han leger med de almindeligt vedtagne regler, koder og hierarkier som gennemsyrer vores eksistens. Du tror måske at du udfører handlinger der er automatiske, men reelt er du trådt ind i en labyrint.
Claude Closky har udstillet på de vigtigste museer og kunsthaller i Europa, USA og Asien og deltaget på et utal af biennaler. Modtog i 2005 Marcel Duchamp prisen.
Læs mere her:
Internetprojekter:
www.sittes.net
Generel info: www.closky.info
Cecilia Gelin (SE), f. 1963
Kunsthistoriker og forsker. Bor og arbejder i Gøteborg.
» CV.pdf
Gelin var direktør for Nifca, Nordisk Institut for Samtidskunst, Helsingfors fra 1996 til 2006. Nifca var et laboratorium for eksperimentelle udstillingsformer, kuratoriske praksisser, public programmes, kritisk diskurs, m.m.
Hun har været chefredaktør for det svenske kunsttidsskrift Paletten, undervist og forsket i kunsthistorie. Cecilia Gelin har stået for forarbejdet til en keramik triennale i Lidkøping 2010 og er i dag katalogredaktør for Gøteborgs Internationale Kunstbiennale og projektleder for det teoretiske program The Saloon.
Johan Holten (DK), f. 1976
Kunsthistoriker, kurator og direktør på Heidelberger Kunstverein. Bor og arbejder i Heidelberg.
» CV.pdf
Har kurateret mere end 40 udstillinger med internationale kunstnere som Walid Raad, Andreas Siekmann, Marcel van Eeden og Simon Starling.
Johan Holten har siden 2006 været direktør for en af Tysklands største kunstforeninger, Heidelberg Kunstverein og er formand for Association of German Art Associations.
Børre Sæthre (NO), f. 1967
Kunstner. Bor og arbejder i New York, Berlin og Oslo.
» CV.pdf
Hans kunst trækker på arkitektur, indretningsdesign og scenografi. Med installationer, der er både æstetisk forførende og psykologisk foruroligende, skaber han futuriske og eventyrlige scenarier. Han har for nylig udstillet på Kunsthallen Brandts i Odense, PS1 i New York, Towada Art Center i Japan, Bergen Kunsthall, Bergen, Norge og Astrup-Fearnley Museum for Moderne Kunst i Oslo.
Salla Tykkä (FI), f. 1973
Kunstner. Bor og arbejder i Helsinki.
» CV.pdf
Temaet for hendes filmiske værker er emotionelle og psykologiske transformationer udlevet af unge kvinder. Filmene foregår i en kombination af naturlige og konstruerede omgivelser, og situationerne er tvetydige og emotionelt ladede med dygtig brug af filmiske virkemidler, som giver mindelser om Hitchcock.
Salla Tykkä er Finlands fremmeste unge kunstner indenfor film og fotografi med nylige soloudstillinger på De Appel i Amsterdam, St. Gallen i Schweiz, Portikus i Frankfurt og gruppeudstillinger på PS1 i New York og Palais de Tokyo i Paris.
Læs mere på www.sallatykka.com

